Kan du genkende noget af følgende: 

Akutte og kroniske smerter

  • Skader fra udførelsen af din sport eller en ulykke
  • Migræne/hovedpine
  • Trigeminus Neuralgi
  • Tandpine
  • Mavepine
  • Iskias
  • Lænd
  • Nakke
  • Knæ
  • Hælsporer
  • Efter operation
  • Med flere

Du har erfaring og viden om, hvordan din krop og smerter føles. I klinikken har vi erfaring og viden til at behandle akutte og kroniske smerter. Tilsammen udgør det den bedste kombination for at lindre dine smerter og hjælpe dig på vej mod færre smerter.

Det er ikke nogen hemmelighed, at akutte smerter er lettere at behandle end kroniske smerter. De har ikke nået at sætte sig godt fast. Det er lidt som hælde vand ud af en flaske med kapsel på, det ændrer ikke på noget. Bruger vi til gengæld lidt energi og kræfter på at få kapslen af, kan vandet nemt flyde ud af flasken.

Kroniske smerter er lidt som at skulle fjerne en tør prop fra en flaske vin. Der skal lirkes lidt til proppen, man skal gøre det stille og roligt og med tålmodighed. Nogle gange skal man skifte redskab eller lirke til proppen på en anden måde. Det kan hænde at der kommer prop rester i vinen, så skal de fjernes inden man kan nyde vinen.

Behandlingen af kroniske smerter kræver ofte tålmodighed, brug af forskellige redskaber og nogle gange dukker der noget andet op, som man også er nødt til at forholde sig til og behandle. Vi har de redskaber i klinikken, som der ofte skal til og skulle det ske, at vi mangler et redskab, har vi et netværk af dygtige og kompetente behandlere lokalt.

Kroniske smerter har en stor indflydelse på andre dele af dit liv. Du oplever sikkert, at energiniveauet ikke er som du gerne vil have det til, du har måske en kortere lunte og bliver måske lidt nemmere ked af det eller frustreret. Hvis smerterne fylder en stor del af dit liv, har du måske svært ved at se lyset for enden af tunnelen.

Her kan vi rumme dine tanker og frustrationer og vi kan udover at smertelindre dig også arbejde tålmodigt på den del.  

Er du i tvivl, om vi kan hjælpe dig eller vi er de rette behandlere for dig, så tøv ikke med at booke en 15 min uforpligtende samtale eller kontakt os.